Hver dag smides store mængder mad ud i Danmark – ofte helt unødvendigt. Det kan være rester fra aftensmaden, grøntsager der er blevet lidt bløde, eller madvarer, vi ikke når at få brugt. Samtidig er der mange, der gerne vil spare penge, leve mere bæredygtigt og skabe fællesskab i hverdagen. En enkel måde at gøre det på er at dele sin overskudsmad med andre. Det gavner både miljøet, pengepungen og naboskabet.

Hvorfor dele overskudsmad?

Madspild er et af de største miljøproblemer i vores hverdag. Når mad bliver smidt ud, går ikke kun råvarerne tabt, men også de ressourcer, der er brugt til at producere, transportere og opbevare den – som vand, energi og arbejdskraft. Ved at dele overskudsmad kan du være med til at reducere spildet og samtidig gøre en forskel for andre.

Derudover kan det skabe glæde og fællesskab. Mange oplever, at det føles meningsfuldt at give noget videre, som andre kan få glæde af. Det kan være naboen, der bor alene, en travl børnefamilie eller en studerende med et stramt budget.

Sådan kommer du i gang

At dele overskudsmad behøver ikke være besværligt. Der findes flere måder at gøre det på – både digitalt og lokalt.

• Brug maddele-apps som Too Good To Go, OLIO eller Stop Spild Lokalt. Her kan du nemt lægge billeder op af den mad, du vil give væk, og aftale afhentning.
• Lav en lokal madbyttegruppe på sociale medier. Mange boligområder har allerede grupper, hvor man kan dele alt fra brød til bær.
• Sæt en “byttehylde” op i opgangen, på arbejdspladsen eller i fælleshuset. Her kan folk stille madvarer, de ikke får brugt, og tage noget andet med hjem.
• Invitér naboerne til fællesspisning – en hyggelig måde at bruge rester på og lære hinanden bedre at kende.

Det vigtigste er at starte i det små. Når først man har prøvet det, bliver det hurtigt en naturlig del af hverdagen.

Hvad kan du dele – og hvad skal du undgå?

Som tommelfingerregel kan du dele alt, der stadig er friskt og forsvarligt at spise. Det kan være:

• Frugt og grønt, der er blevet lidt blødt, men stadig fint.
• Tørvarer som ris, pasta, mel og konserves.
• Brød, kager og bagværk.
• Rester fra aftensmaden, hvis de er opbevaret korrekt og ikke har stået ude for længe.

Undgå at dele mad, der er fordærvet, mugnet eller har overskredet sidste anvendelsesdato. Brug din sunde fornuft – du ville heller ikke selv spise noget, der virker usikkert.

Gør det nemt og trygt

Når du deler mad, er det en god idé at skrive, hvad det er, og hvornår det er lavet eller åbnet. Det skaber tryghed for modtageren. Hvis du bruger en app, kan du ofte tilføje en kort beskrivelse og et billede.

Opbevar maden køligt, indtil den bliver hentet, og brug beholdere, der kan lukkes forsvarligt. Hvis du deler hjemmelavet mad, så fortæl gerne, hvad den indeholder – især hvis der er allergener som nødder, gluten eller mælk.

Læs også:

Fra rod til top: Sådan bruger du hele grøntsagen og mindsker madspild

Mad

Lær, hvordan du kan udnytte hele grøntsagen – fra rod til top – og forvandle rester til lækre retter. Med enkle tips kan du mindske madspild, spare penge og opdage nye smagsoplevelser i hverdagen.

Del din overskudsmad – glæd dine naboer og spar på ressourcerne

Mad

Hver dag går store mængder mad til spilde, selvom den stadig kan bruges. Ved at dele din overskudsmad med naboer kan du spare penge, mindske madspild og styrke fællesskabet i dit lokalområde. Få inspiration til, hvordan du nemt og trygt kan komme i gang.

Basisvarer, der gør hverdagsmaden nem og velsmagende

Mad

Med de rette basisvarer i skabet, køleskabet og fryseren bliver hverdagsmaden både lettere og mere velsmagende. Få inspiration til, hvilke ingredienser der gør det nemt at trylle lækre retter frem – også på travle dage.

Klimavenlig kost – sundt for både dig og planeten

Mad

Din kost påvirker både din egen sundhed og planetens fremtid. Læs, hvordan du med enkle ændringer i hverdagen kan spise mere klimavenligt – uden at gå på kompromis med smag, variation og livskvalitet.

Fællesskab gennem mad

At dele mad handler ikke kun om at undgå spild – det handler også om at skabe relationer. Mange oplever, at det at give og modtage mad åbner for samtaler og nye bekendtskaber. Det kan være starten på et stærkere lokalt fællesskab, hvor man hjælper hinanden i hverdagen.

Nogle steder er der opstået små “madfællesskaber”, hvor beboere på skift laver mad til hinanden eller mødes til fællesspisning. Det er en hyggelig måde at spare tid, penge og ressourcer – og samtidig få inspiration til nye retter.

Små skridt med stor effekt

Du behøver ikke ændre hele din hverdag for at gøre en forskel. Begynd med at dele lidt ad gangen – en rest suppe, et brød, du ikke får spist, eller en pose æbler fra haven. Hver gang du deler, sparer du ressourcer og gør en positiv forskel for både miljøet og dine omgivelser.

Når vi deler vores overskud, bliver mad ikke bare noget, vi spiser – men noget, der binder os sammen.